, traileren

Kvalitet. Det er med ét ord varemærket for Anssems Trailere. Takket være vores årelange erfaring ved vi som ingen anden, hvem der bruger vores trailere, og hvad de ønsker. Vores trailere er et direkte svar på alle ønsker, og der er givet høj prioritet til stabilitet, sikkerhed, optimal lasteevne, alsidighed og brugervenlighed. Ved udviklingen af vores trailere er der gjort brug af avancerede teknikker, og de testes naturligvis grundigt, bl.a. på en testbane og en såkaldt rullebane.

Stabilitet
Trailerens stålchassis er svejset ved hjælp af en robot og forzinket ved nedsænkning i kar. Den V-formede trækstang på en trailer med bremse består af en rørprofil og er 145 cm lang og særdeles stabil. Der foreligger en EU-godkendelse af trækstængerne. Endvidere er chassiset udført med et kraftigt rækværk foran og et kraftigt gelænder. Disse er også fremstillet af en rørprofil. Resultatet er et stabilt chassis under alle forhold. Og det finder vi vigtigt, for det er selve grundlaget for en god trailer.

De monterede aksler og tilkoblingen eller påløbsbremsen er af højeste kvalitet. Ved valget af akslerne er der beregnet en rigelig reserve, således at akslernes bæreevne er højere end trailerens totale bæreevne. F.eks. monteres der på type BSX 1300 en aksel med en bæreevne på 1.500 kilogram, og på BSX 2000 er der to aksler, der hver har en bæreevne på 1.300 kilo.

Men ikke alene bæreevnen er usædvanlig for klassen. Også ladets bundplade er yderst velegnet til at klare enhver tænkelig opgave. En træplade med en tykkelse på 15 mm, to længdedragere og adskillige tværdragere sørger for en perfekt understøttelse.

Tilbage til toppen

Sikkerhed
Sikkerhed står højt på listen hos Anssems Trailere. Når det drejer sig om sikkerhed, er det ikke alene trailernes kraftige konstruktion, der tæller, men det er frem for alt også vigtigt at være let synlig for andre trafikanter. For at sikre dette er den lygteføring, der monteres i overensstemmelse med EU's bestemmelser, udvidet med sidemarkeringslys. Disse lygter ses meget bedre end reflekser. Endvidere er der ved konstruktionen taget hensyn til, at man også skal kunne ses, når bagklappen er åben. Skal du f.eks. læsse i mørke med åben bagklap, så kan katastrofeblinkene stadig ses. Med trailere fra Anssems bliver du set, og det er en idé, der giver sikkerhed.

Tilbage til toppen

Optimal lasteevne
På trods af det kraftige stålchassis er vores traileres egenvægt påfaldende lav. Med en optimal lasteevne som resultat. Den lave egenvægt er opnået ved at udvælge de materialer, vi anvender til bygningen af traileren, meget omhyggeligt. Således er trailerne udført med aluminiumssider, hvilket er baggrunden for en stor del af vægtreduktionen.

Tilbage til toppen

Alsidighed
Med Anssems-traileren kan du transportere mange forskellige ting. Ladsiderne sørger med en højde på 35 cm for et stort volumen, således at det er let at læsse løse dele. Men heller ikke lange dele er noget problem, idet det er let at klappe forreste og bageste ladside ned. Den forreste ladside hviler så på trækstangen og den bageste ladside på to rør, der kan trækkes ud, således at lygterne stadig kan ses. På denne måde er der altid rigelig plads til at transportere lange genstande sikkert, og problemerne med for korte trailere hører endegyldigt fortiden til. Det er alsidighed!

Tilbage til toppen

Brugervenlighed
Til kraftig og sikker fastbinding af læsset er vores trailere udstyret med et solidt rækværk foran og et solidt gelænder. Endvidere er der rundt om monteret ringe til fastbinding, så det er let at bruge såvel tov som spændebånd.

Alle trailere leveres som standard med et næsehjul. Trailere uden bremser med et normalt næsehjul, trailere med bremser med et kraftigt næsehjul, der kan klappes ned. Dette gør det lettere at manøvrere med traileren og at koble den til og fra.

Ladsiderne af aluminium giver endelig foruden den lave vægt en anden stor fordel. Aluminium ændrer ikke farve, selv ikke efter mange års intensiv brug. Derfor bliver vores trailere ved med altid at se pæne ud. Kort og godt: med trailere fra Anssems kan du ses og være bekendt at blive set!

Tilbage til toppen


Høj presenning (ekstraudstyr)


Lav presenning (ekstraudstyr)


Lygteføring synlig med åben bagklap


Forreste ladside slået ned


Rør til udtrækning på bagsiden



Normalt næsehjul


Kraftigt automatik næsehjul


Monteret akselstøddæmper (ekstraudstyr)