Hjertelig velkommen på Anssems Trailere B.V.'s hjemmeside

Historie
Anssems Trailere B.V. har fremstillet anhængere siden 1977. Virksomheden blev grundlagt af hr. J.J.M. Anssems i byen Hulten i Holland. Her blev der fremstillet forskellige slags anhængere, og alle af den bedste kvalitet. Anssems blev derfor kaldt fabrikanten af "de uopslidelige anhængere". I begyndelsen blev anhængerne kun solgt i Holland, men der kom hurtigt efterspørgsel fra udlandet. På grund af den stadige vækst flyttede virksomheden i 1992 til de store og moderne fabrikshaller i Rijen, hvor Anssems Trailere B.V. stadig har til huse.

Produktet
Indtil år 2000 blev der fremstillet forskellige typer, også efter specielle kundeønsker. Herefter blev kursen lagt fuldstændig om; der blev lavet udkast til en ny produktlinje med en helt ny produktionsproces. Denne nye produktlinje opfylder alle moderne krav; et let, men yderst stærkt chassis med solide aksler, lygter og mange praktiske detaljer. Hvis De vil vide mere, kan De klikke på traileren eller ladtraileren, universaltraileren eller trailer med 3-vejs tiplad. Vores nye produktionsproces har betydet, at anhængerne kan sælges til en meget konkurrencedygtig pris.

Et nyt marked
Med introduktionen af GT 750 i 2003 går Anssems ind på et nyt marked, nemlig forbrugermarkedet. Med sin årelange erfaring med professionelle anhængere har Anssems igen været i stand til at udvikle en meget stabil anhænger. Denne anhænger opfylder specifikt forbrugernes mangesidige behov og prisen er desuden meget konkurrencedygtig. Til denne produktion er der blevet etableret en fabrik i Bad Bentheim (Tyskland). Se GT, hvis du ønsker mere information

Kvaliteten
Anssems har altid været kendt for uopslidelige anhængere, og det har vi taget som udgangspunkt for den nye serie af produkter. Takket være en yderst præcis arbejdsmetode med de mest moderne teknologier kan vi give garanti for, at alle anhængere opfylder strenge kvalitetskrav. Produktionsprocessen kontrolleres omhyggeligt, og i tillæg hertil underkastes hver enkelt anhænger en omfattende slutkontrol. Som De ser, er Anssems og kvalitet uløseligt forbundet med hinanden.

Hvor sælges anhængerne?
Anssems-anhængerne sælges kun via vores forhandlere. I mange europæiske lande kan Anssems gøre brug af et omfattende netværk af forhandlere. Hvis De ønsker adressen på en forhandler, bedes De udfylde formularen under flere oplysninger. Derefter modtager De hurtigst muligt adressen på nærmeste forhandler.